Italienske medier: AC Milan-interesse i Ceballos
Dani Ceballos har haft en svær første sæson i Real Madrid og i de seneste kampe har han slet ikke været udtaget til truppen.
Han er dog stadig på blokken i flere europæiske klubber og blandt andre AC Milan skal være interesserede i at hente ham til den kommende sæson og ifølge italienske medier skal man endda være klar til at betale 40 millioner € for det spanske stortalent.
Real Madrid er som udgangspunkt ikke uinteresserede i en handel, men man kræver at få indføjet en tilbagekøbs-klausul i kontrakten, idet man fortsat regner ham som en spiller med en stor fremtid.
