CIES: Real Madrid er Europas mest stabile klub
Selv om de store klubber er blevet endnu stærkere økonomisk gennem de senere år, så er der alligevel noget, der hedder stabilitet i spillertrupperne. Det viser en opgørelse fra CIES Football Observatory.
De har lavet en undersøgelse, som viser at Real Madrids spillere i gennemsnit har været i truppen i 5,23 år og det er dermed den mest stabile spillertrup i Europa, tæt fulgt af Barcelona, hvis spillere i gennemsnit har været 5,17 år i truppen.
Højdespringerne på den liste er naturligvis anfører-kvartetten Sergio Ramos (2005), Marcelo (2006), Cristiano Ronaldo (2009) og Karim Benzema (2009), men Real Madrid har generelt i de senere år været gode til at fastholde en fast stamme af spillere, som udgør rygraden på holdet.
På listen er Bayern München i øvrigt nr. 3 (4,56 år), mens Real Madrids CL-modstandere, Juventus, er nr. 4 (4,28 år).
