Vinicius Junior på besøg hos Neymar

Neymar er stadig i brasilien for at komme sig over sin skade, og han har haft flere besøgende allerede, og den seneste af de mange besøgende er ingen ringere end den kommende Real Madrid-spiller, Vinicius Junior.

Den 17-årige brasilianer, som skifter til Real Madrid når han fylder 18, besøgte PSG-stjernens villa i Mangaratiba, lige udenfor Rio de Janeiro, og begge spillere har siden delt et foto af besøget på sociale medier.

Det er planen at Vinicius Junior skal deltage i forberedelserne til næste sæson, sammen med de andre spillere i Real Madrid, og herefter vil man beslutte om han skal være en del af førsteholdstruppen næste sæson, eller om man vil udleje ham. 

Og hvem ved, måske får han mulighed for at spille sammen med Neymar til sommer, som i øjeblikket er en af de varmeste transferemner hos Los Blancos.

Seneste artikler...