Cristiano Ronaldo i top tre over målscorere på landshold

Cristiano Ronaldo afgjorde i går aftes endnu en kamp, da han med to mål i overtiden af Portugals kamp, mod Egypten og Mohamed Salah, vendte et 0-1-nederlag til en 2-1-sejr.

Portugiserens to mål gør, at Cristiano Ronaldo nu er nummer 3 mål listen over mest scorende spillere på diverse landshold. Ronaldo har nu scoret 81 mål i 148 kampe for Portugal, og dermed overgik han i går japaneren Kunishige Kamamoto, som havde scorede 80 mål for Japan fra 1964-1977.

Foran Cristiano Ronaldo på listen ligger den tidligere Real Madrid-spiller Ferenc Puskas, som gik på pension med 84 landskampsmål for Ungarn, og iraneren Ali Daei, som scorede hele 109 mål i 149 kampe.

Med de to mål i sejren mod Egypten, fejrede Ronaldo på samme tid sin kamp nummer 900 som professionel. Vores portugisiske verdensstjerne startede sin karriere i Sporting Lissabon, hvor han spillede 31 kampe, inden turen gik til Manchester United. Her blev det til 292 kampe, inden Real Madrid slog transferrekorden og hentede verdens bedste spiller, der indtil nu, har spillet 429 kampe for verdens største klub, mens han for Portugal har spillet 148 kampe.

Seneste artikler...