Benzema viser sin generøse side
Pibekoncerterne fra Bernabéu fortæller en stor del af historien om Benzemas sæson indtil videre, men det er slet ikke hele historien.
Mens franskmanden har brændt flere store chancer, og finder sig selv langt nede på den interne topscorerliste, har han, i år, bevist at han kan bidrage på andre måder.
Siden årsskiftet, har Benzema leveret syv assists, og det har han aldrig tidligere præsteret på dette tidspunkt af kalenderåret.
Ikke overraskende har Cristiano Ronaldo været den der har fået mest ud af dette, og dette betalte han for ved uselvsisk at give Benzema lov til at sparke et straffespark i kampen mod Alaves, en kamp hvor også Isco og Bale scorede på forarbejde af Benzema.
Hvis man dertil lægger hans tre mål oveni hans syv assists, har Benzema været involveret i ti mål i de første tre måneder af det nye år, og det er noget han kun har slået én gang tidligere, i 2017, hvor han var involveret i 11 mål poå nuværende tidspunkt af året.
Derudover er han oppe på 11 assist for hele sæsonen, hvilket placerer ham på en andenplads på assistlisten hos Real Madrid, kun overgået af Lucas Vazquez, med 13 assists.
Der er ingen tvivl om at Zidane er stor fan af sin landsmand, og derfor vil den der piber af ham enten finde sig i at han er der, eller ændre deres holdning til den franske 9'er, da Zidane synes han er en essentiel del af holdet.
