Benzema med 400 kampe for Real Madrid
Karim Benzema spillede i går sin kamp nr. 400 for Real Madrid i opgøret mod Las Palmas, og selv om det både blev til straffesparks-mål og oplæg til Gareth Bales første scoring, så vil han nok mest blive husket for et par gevaldige afbrændere i helt fri position.
Med fraværet af både Sergio Ramos, Marcelo og Cristiano Ronaldo var den franske angriber endda anfører for Real Madrid med hvem han nu har vundet 3 CL-titler, 3 VM for klubhold, 3 europæiske Super Cup, 2 spanske mesterskaber, 2 Copa del Rey og to spanske Super Cup.
Med nu 189 mål for Real Madrid er han samtidig den 7. mest scorende i klubbens historie og til Real Madrid TV sagde han i går:
- Da jeg skrev under med denne klub var jeg kun lige fyldt 20 år og jeg kom for at vinde mange titler. Nu er jeg 30 år og det har været en vigtig vej for mig. Jeg er meget glad for at spille her og jeg ønsker hele tiden at vinde flere titler. Jeg føler mig godt tilpas og jeg vil hele tiden arbejde for at fortsætte i Real Madrid.
Om drengedrømmen:
- At debutere for min drømmeklub og score mit første mål for Real Madrid var vigtige øjeblikke for mig. Det er længe siden og tiden går hurtigt. Jeg er glad og stolt over mit arbejde i denne klub og for at have spillet 400 kampe. Siden jeg var lille har jeg villet spille i Real Madrid, fordi mine idoler spillede her. Jeg har altid tænkt, at jeg ville komme til denne klub for at vinde titler og i dag, når jeg kigger tilbage, kan jeg sige, at jeg er meget glad, fordi jeg har vundet 3 CL-titler med denne klub og det er bare anderledes. Det er den største klub i verden og alle ønsker at spille i Real Madrid.
