Bayern vil købe James



Bayern München har besluttet sig for at gøre brug af deres købsoption på den udlejede Real Madrid-spiller, James Rodríguez.

Sydtyskerne må slippe 42 millioner euro for at få indlemmet Colombianeren permanent på holdet. De har allerede betalt 13 millioner euro for at leje ham i to sæsoner, hvilket vil bringe totalen op på 55 millioner euro.

Bayern Münchens afgørelse skulle være endelig, og de har allerede informeret kongeklubben omkring deres intentioner. Det på trods af, at de i princippet kunne vente et år med at tage beslutningen.

Også James selv, er indstillet på at flytte til Tyskland, da han har givet sit samtykke til en handel. Han er godt i gang med tysk-lektionerne, og føler sig godt til rette i Tyskland, hvor han indtil videre har scoret fem mål og lavet 11 assists.

 

 

Seneste artikler...