Lucas Vazquez: Godt tidspunkt vi møder Juventus
Efter 3-0 sejren mod Las Palmas, er det tid til at fokusere på den vigtige kamp mod Juventus på tirsdag. En kamp Lucas er meget optimistisk omkring.
”Kampen kommer på et godt tidspunkt for os. Vi gør det godt for tiden, vi spiller bedre end vi gjort længe, og har scoret mange mål de seneste par måneder. Vi har momentum, og det skal vi udnytte mod Juventus.”
Real Madrid må sandsynligvis undvære Nacho i kampen, da han måtte udgå med en skade mod Las Palmas. Til det svarede Lucas:
”Han har smerter. Vi må se hvordan det udvikler sig. Vi må vente og se.”
Den tidligere Espanyol-spiller var tilfreds med holdets indsats på Gran Canaria.
”Det var en vanskelig kamp, efter landskampspausen. Det var vigtigt at få alle tre point, og det giver os selvtillid til kampen mod Juventus.”
