Ødegaard ude resten af sæsonen
Ødegaard i kamp for Heerenveen. Foto: Marca.com
2017/2018 sæsonen er slut for Real Madrids udlejede nordmand. Martin Ødegaard har nemlig brækket tåen, og misser derfor de resterende kampe for sin hollandske klub, Heerenveen. Der resterer fem kampe for Heerenveen, inden de skal spille play-off kampe om en plads i Europa.
Skaden kommer på et uheldigt tidspunkt for den unge nordmand, da han var inde i en god stime for sin klub. Når offensiv-spilleren igen kan spille til sommer, skal Real Madrid afgøre, om han skal med på opstartsturen, eller om han skal udlejes igen.
