Zidane: Mit mål var bedre
To historiske mål. Foto: Marca.com
Det var en cheftræner i godt humør, som mødte pressen efter Ronaldo og Real Madrids magtdemonstration mod Juventus. Her blev han naturligvis spurgt til Ronaldos fantastiske saksesparksscoring, og om det var lige så flot som Zidanes flugter i finalen mod Bayer Leverkusen i 2002.
”Cristianos mål var et af de flotteste i historien, men mit i Glasgow var endnu flottere,” fortalte Zidane med et glimt i øjet.
”Du er nødt at lette på hatten, når du ser et mål som det. Han gør så mange ting. Jeg er glad for hvad han har opnået.”
Isco var tilbage i startopstillingen, og kvitterede for tilliden med et oplæg til Ronaldos første mål. Om Iscos præstation sagde Zidane:
”Han spillede en rigtig god kamp. Han spillede mellem kæderne og dækkede godt af for Bentancur. Han skabte rum på banen, og lagde afleveringen til det første mål. Vi har brug for, at alle bidrager som Isco gjorde i dag. Han er, og bliver, en vigtig spiller for holdet.”
Zidane så mildest talt forbløffet ud ude på sidelinjen, da Ronaldo scorede sit saksesparksmål. Om sin reaktion svarede Zidane:
”Jeg tror jeg følte det samme som alle andre. Jeg er træner, men jeg er også fodboldfan.”
