Det siger de om Ronaldos mål
Det er næppe gået nogens næse forbi, at Ronaldo scorede et fantastisk mål på saksespark i går mod Juventus. Her er hvad nogle af kampens aktører sagde om målet.
Ronaldo
"Jeg scorede engang et lignende mål for landsholdet. Bolden ramte stolpen og gik ind, men dommeren dømte det ude. Det her var bedre. Det var spektakulært. Jeg hoppede virkelig højt, og det er et mål jeg vil huske for evigt. Det er nok mit bedste mål nogensinde. Som mange har påpeget, så har jeg længe forsøgt at lave sådan et mål. Muligheden afhænger meget af omstændighederne i kampen. Det faldt mig bare ind at give det et forsøg. I dag prøvede jeg, og det lykkedes endelig."
Ramos
"Det var et vidunderligt mål. Jeg stod perfekt placeret til at se ham lave det. At hjemmeholdets fans klapper af ham, er en belønning for at have været på så højt et niveau i så mange år. Et ufatteligt mål, som er et flot et til samlingen, som synes uendelig."
Isco
"Cristianos mål går over i historien. At få modstanderens fans til at klappe af sig siger alt. Jeg kunne ikke se målet så godt, derfra hvor jeg stod. Jeg så ham hoppe op og tænkte ”lad os se hvordan det går.” Da den gik ind var jeg målløs."
Zidane
"Det var spektakulært. At Juventus fans klapper af ham, var en stor gestus. Det er ikke noget man ser hver dag."
Navas
"Det var et eventyrligt mål. Jeg stod nede ved målet. Da jeg så indlægget tænkte jeg, at han blev nødt til at prøve at saksesparke den ind, der var ikke andet for. Han hoppede højt og placerede bolden udenfor målmandens rækkevidde. Det mål fortjente den applaus han fik fra stadion."
Allegri
"Han har været den bedste angriber i verden de seneste par år. Fodbold er underholdning, og når man ser sådan noget som det mål, så klapper man. Det var en flot gestus af fansene."
