Kovacic med 100 kampe for Real Madrid
Da den kroatiske midtbanespiller kom på banen i gårsdagens kamp, i stedet for landsmanden Modric, var det til hans kamp nummer 100 hos verdens største klub.
Midtbanespilleren fik sin debut for Los Blancos d. 23. august 2015, mod Sporting, i en 0-0-kamp. Kovacic har opnået denne flotte milepæl i sin tredje sæson i klubben, i hvilke han har været involveret i 73 sejre og scoret tre mål.
Hans optrædener er kommet i seks forskellige turneringer: LaLiga (67), Champions League (18), Copa del Rey (10, Klub VM (to), den spanske Super Cup (to), og UEFA Super Cup (en).
I sin første sæson optrådte han i 34 kampe, mens han spillede 39 kampe i sin seneste sæson, og indtil videre er det blevet til 27 kampe i denne sæson.
Kovacic' tid i Real har været yderst succesfuld, og han har vundet otte pokaler i sine tre sæsoner, bl.a. to Champions League pokaler.
