Spansk presse: Bale er færdig
Tirsdagens sikre sejr på 0-3 ude over Juventus bragte Gareth Bale tættere på Real Madrid-exit til sommer.
Det mener i hvert fald spansk presse, som bider mærke i, at waliseren stort set ikke reagerede, da Cristiano Ronaldo bragte Real Madrid foran efter blot 3 minutters spil og det kommer i kølvandet på, at man også har bemærket, at Bale har et mere anstrengt ansigts-udtryk, når han scorer for Real Madrid end når han scorer for Wales.
Samtidig må han i øjeblikket se, at andre spillere som Asensio og Lucas Vázquez er rykket markant frem i hierakiet og nu ligefrem truer waliserens position.
Derfor regner man med, at Gareth Bale til sommer forlader Real Madrid i jagten på nye udfordringer.
