Asensio: ” Vi forlader opgøret med en bitter følelse”
Marco Asensio blev efter 1-1 resultatet mod Atlético interviewet af Real Madrid TV hvor han udtalte følgende:
Om kampen: ”Det var en god kamp, især første halvleg. Vi havde mange chancer for at score men bolden ville ikke ind. Vi forlader opgøret med en bitter følelse, for vi fortjente mere. Jeg synes vi skabte chancer nok til at vinde kampen, men fodbold er sådan her nogle gange.”
Om den taktik Real Madrid fulgte: ”Vi skal blive ved med at angribe, presse højt og så skal succesen nok følge. I de sidste par kampe har vi fulgt denne plan og det går os godt.”
Om opgøret mod Juventus onsdag: ”Nu skal vi tænke på Juventus. Vi skaffede et godt resultat, men vi skal præstere bedst muligt og forsøge at vinde for at gøre vores fans glade og dermed kvalificere os til semifinalerne.”
