Valdano: "Intet af det Bale gør er 100 millioner € værd"
Den tidligere Real Madrid-spiller, Jorge Valdano, er jævnligt med i det spanske radioprogram El Transistor de Onda Cero, hvor han indtager rollen som fodboldekspert. Efter søndagens 1-1 resultat i El Derbi Madrileño var han med til at analysere holdenes præstation hvortil han udtalte følgende: ”Atlético ledte efter udligningen og fandt den, om man kunne lide måden det skete på eller ej.”
Argentineren kommenterede også på Cristiano Ronaldos kamp: ”Cristiano så godt ud fysisk i dag, han var overalt i angrebet, og han er i et godt øjeblik med massere af selvtillid. Jeg elsker den duel han kæmper med Messi. Den er perfekt og mangler intet. Det er Real Madrid mod Barcelona, Europa mod Sydamerika og det er en duel mellem genier.”
Om Griezmann udtalte Valdano: ”Han er den bedste angriber, en god midtbanespiller og hjælper meget til defensivt; som markedet ser ud er han en billig spiller.”
Til sidst kom Valdano med en kritik af Gareth Bale. ”Intet af det Bale gør er 100 millioner € værd, og det er altså dén pris hans navn bærer.”
