Madridista.dk Mener: Casillas fortjener en ekstra chance
I 654 kampe har Iker Casillas givet alt for Real Madrid. I de 654 kampe har Casillas været med i nedture, fra 5-0-nederlag til Barcelona til pinlige exits i Champions League. I de 654 kampe har Casillas været med til at give os fem spanske mesterskaber, to Champions League-titler og en række mirakler, hvem husker ikke miraklet i Sevilla, redningerne i CL-finalen mod Leverkusen eller Super Cup-redningen mod FC Barcelona for blot otte måneder siden. Sidstnævnte redning fik denne sides ejer til, på Madridista.dk's Facebook-side, i eufori at udtrykke lykken over, 'at have verdens bedste på mål'. Meget er sket siden, meget er i sandhed sket siden.
2012/13-sæsonen har været endnu en rutsjebanetur for os med Estadio Santiago Bernabeu som tempel. Super Cup'en blev vundet i fin stil, men mesterskabet blev tabt, nærmest før bolden blev givet op. Champions League-eventyret derimod, det blev et mareridt, hvilket efterlader os med en pokalfinale, som selvfølgelig skal vindes, men også vidner om en forsømt sæson. Foruden alt dette, har det været en sæson, hvor holdet aldrig har været i fokus, men enkelte spillere problemer altid har stået ud. Ramos tog Özils trøje på under sin egen, Cristiano var trist, Casillas blev bænket og nu er selv Mourinhos nærmeste allierede, Pepe, ude at lufte utilfredsheden over trænerens gerninger.
Man kan sige meget om Casillas. Hans niveau var mildest talt svingende i foråret, hvor vi - for at være helt ærlig - var vidne til flere drops end mirakler i Madrid-målet, men kan denne usikkerhed kun tilskrives keeperen? Kan den tilskrives, at man havde en situation, hvor truppen var splittet, hverken forsvar eller midtbane holdt niveau, og vigtigst af alt, man havde en manager som spillede folk ud imod hinanden, i stedet for at fokusere på sammenhold? Det skal jeg ikke kunne sige. Undertegnede har dog fulgt sport længe nok til at vide, at selv de stærkeste spillere har brug for støtte og ro i modgang, noget Casillas aldrig fik, da han gik ind i sin karrieres hidtil værste modgang.
Så sent som i sommers var Casillas en suveræn sidste skanse i det spanske mål, da landsholdet genvandt EM-titlen, hvorfor man må antage at den 31-årige spanier stadig kan være med på topplan. 31 år, som i øvrigt normalt ikke er en høj alder for en keeper. Reelt set burde Casillas have adskillige gode sæsoner i Madrid, skal han ikke have en chance for at give os dem?
Jeg argumenterer ikke for, at Casillas ikke skal have kamp om pladsen i målet. Kamp om pladserne kan holde folk skarpe, og netop det, kan forhåbentlig gøre Casillas endnu bedre, også i opgør mod de svagere hold, hvor han aldrig har holdt det højeste topniveau. Derfor vil det være fint at beholde Lopez og give de to keepere en sæson eller to, hvor de kan kæmpe om pladsen. Det vil dog være en fejl af dimensioner, at sende en af verdens bedste målmænd nogensinde videre, blot fordi en reserve fra Sevilla har haft tre gode måneder i Madrid-målet. For lad os være ærlige, Lopez har netop altid brilleret på banen ved at have nøjagtig de samme svagheder som Casillas, nemlig lavt bundniveau, manglende ro og koncentration. Forskellen er blot, at vi ved man kan vinde titler med Casillas. 31-årige Diego Lopez(ja, de er lige gamle) derimod, kan blot noteres for ét mesterskab i sin karriere - i 2006/07, som reserve for Iker Casillas. Den slags skal også med i overvejelserne når man vurderer spillere.
Forleden så vi alle, hvordan Real Madrid røg ud til Dortmund i Champions League. Hvad de fleste også så, var Casillas som sad i trøjen med nr. 1 på ryggen og levede sig ind i kampen, på præcis samme måde som vi fans gør, og altid drømmer om at se vores helte gøre. Efterfølgende kunne vi se billeder af vores anfører, som stod midt på Bernabeu og omfavnede viceanføreren, Sergio Ramos, begge med tårer i øjnene. De var ramt, ikke blot på deres professionelle stolthed, men præcis som to Madridistas, der netop havde set deres yndlingshold miste chancen for at genvinde La Decima.
Nu siger I så, at Iker Casillas ikke skal have en ekstra chance. Fordi han havde et forsømt efterår, opfulgt af en alvorlig håndskade. Fordi han undlod at juble over et par Cristiano-mål, i en periode, hvor spliden i omklædningsrummet åbenlyst ramte alle. Fordi han er gået forrest i forsvaret af den spanske del af omklædningsrummet, imens træneren åbenlyst bekæmpede den. Fordi han ikke trænede hårdt nok i 2004/05-sæsonen, et postulat som i øvrigt kan anfægtes. Men mest mest af alt, fordi han har sat sig selv over holdet.
Sidste tirsdag kl. 22.30, imens vi alle frygtede skuffelsen, så jeg en mand, som netop satte holdet over sig selv og støttede klubben. Nøjagtig som Casillas altid har gjort det. Støttet Real Madrid, kæmpet for den hvide trøje og levet efter hans opfattelse af Madridismoen. Casillas fortjener en chance mere. Ikke en foræring af titlen som førstemålmand, men en ekstra chance for at genvinde titlen. En ekstra chance han har gjort sig fortjent til. Det vidner titlerne om, det vidner topniveauet om - og vigtigst af alt, det fortæller hjertet alle os Madridistas.
Følelser eller ej. Real Madrid har mere end nogensinde brug for folk, som bløder hvidt. Det gør Casillas. Kald mig en fantast og en jubelidiot, jeg kan simpelthen ikke forsvare en beslutning om at ofre vores anfører, før vi i det mindste har givet ham en fair chance.
Saludos Blancos
Christian Hansen
