Udtalelser fra trekløver

Real Madrids trekløver Theo, Vallejo og Casemiro blev interviewet efter kampen mod Málaga og her er deres synspunkter:

Casemiro:
- Vi vidste, at vi ville få det svært her. Vi spillede godt og havde kampen under fuld kontrol og med lidt held var vi sluppet herfra uden at indkassere mål, men det vigtigste var de tre points. Så længe der spilles LaLiga-kampe, skal vi kæmpe, for det kræver dette logo af os. Jeg håber, at holdene over os fejler, så vi kan komme tættere på dem.

- Sergio Ramos skældte mig ud, fordi jeg lavede en fejl, så Keylor Navas måtte lave en pragtredning. Og efterfølgende var jeg med i et opspil, som endte med min scoring. Det er en svær position for en defensiv midtbanespiller, fordi man er tæt på mål og efterlader et stort hul bagude.

- Isco har altid været vigtig i Real Madrid og Málaga har ham i deres hjerter, fordi han skrev historie her. Jeg håber, at han bliver lang tid hos os.

Vallejo:
- Det mest positive var de tre points, der tillader os at kigge fremad i LaLiga. Vi har en ny kamp på onsdag, hvor vi skal skabe et nyt resultat. Jeg er glad for at få spilletid.

- Det er fænomenalt at spille sammen med Ramos, ligesom Varane og Nacho, de er de tre bedste forsvarere i verden. Jeg er privilegeret, at jeg kan spille sammen med dem. Sergio Ramos taler hele tiden, han kommunikerer og det er en fornøjelse.

- Vi spillede en ret komplet kamp. Målene kom på vigtige tidspunkter for os, hvilket tillod os at få kontrol og gav os mulighed for at høste selvtillid forud for onsdagens kamp. Vi skal koncentrere os om LaLiga-kampene for at komme koncentreret ind til Champions League.

Theo:
- En stor kamp. Det var en hård kamp og vi udnyttede chancerne. Med 2-0 slappede vi en smule af og vi spillede en rigtig god kamp. Nu går vi ind til Ath. Bilbao-kampen med den allerstørste lyst.

- Isco har ikke sagt noget til os, han fik en storslået modtagelse og det lykønsker jeg ham med og jeg er glad på hans vegne. Han skal fortsætte med at spille sådan.

Seneste artikler...