Bayern München vs. Real Madrid.


Igen mødes de to storhold i den største turnering, og denne gang er en finale-billet på spil. Det er det mest spillede opgør i Champions League-historien og Real Madrid er inde i den bedste stime af de opgør. Holdene har mødtes 24 gange og begge mandskaber har vundet 11 opgør hver, mens 2 kampe er endt uafgjort. Real Madrid har scoret 37 mål i opgørene mens Bayern har scoret et færre, 36.

Kigger man på de seneste opgør, tipper balancen i Real Madrids favør. Kongeklubben har vundet de seneste 5 opgør mod tyskerne, hvilket er den bedste stime i opgør imellem de to klubber. 2-1 sejren i returopgøret af semifinalerne i 2012 startede stimen. To år senere, på vejen mod La Décima, vandt Real Madrid 1-0 hjemme og 0-4 ude mod Pep Guardiolas mandskab. Her scorede både Ramos og Ronaldo 2 mål hver.

Stimen blev udbygget sidste år i ¼ finalen. Zidane’s hold vandt 1-2 ude på Allianz Arena og det kulminerede i videre avancement da man vandt 4-2 på hjemmebane efter forlænget spilletid. I dét opgør scorede Ronaldo hattrick mens Asensio sluttede aftenen af med et fremragende solomål. Resten er historie, da man dernæst mødte Atlético og kvalificerede sig til finalen hvor Juventus blev besejret 4-1, hvilket resulterede i den 12. (!) Champions League-triumf.

Seneste artikler...