Zidane: Vi skider ikke i bukserne

Zinedine Zidane mødte i går international presse forud for dagens CL-brag mellem Bayern München og Real Madrid.

Efter at have vundet de seneste 5 opgør mod de tyske mestre, har Real Madrid naturligvis en vis portion selvtillid, som ikke skal forveksles med overmod, men Zidane ville gerne begrave det gamle udtryk om, at ”Real Madrid altid skider i bukserne i den slags kampe”. Han sagde:

- Vi kommer ikke til at skide i bukserne, der er ikke noget i det. Vi elsker at spille den slags kampe. Der er ikke nogen favoritværdighed til nogen af holdene. Det er en semifinale, det er anderledes end tidligere spillede kampe mellem holdene. Vi er i semifinalen og vi ønsker at spille en god kamp. Vi er forberedte på det, vel vidende at vi kommer til at kæmpe hårdt, men sådan er fodbold. Vi tænker mere på at spille en god kamp end på at vinde Champions League. Spillerne ønsker denne slags kampe, de er sværere, især når vi møder en anderledes modstander og det har vi fået lov til i år. Jeg er ikke i tvivl om, at vi er 150% klar.

Zinedine Zidane har ikke prøvet at tabe et knald- eller fald-opgør sammenlagt endnu og om det siger han:

- Det er den beslutsomhed, vi har. Vi er en klub, som altid har været på dette niveau, det er i vores DNA og det ser du i klubbens historie. Vi spiller mod rigtig gode hold, det har vi også gjort i år. Og i morgen bliver endnu en svær kamp.

Real Madrid står over for to tidligere ansatte i klubben, nemlig træner Heynckes og offensiv-spilleren James. Dem har han kun rosende ord om:

- Noget har ændret sig med Heynckes, han gør nogle ting rigtig godt og han har min allerstørste respekt. Det, han har opnået i Real Madrid og i Bayern….Det er beundringsværidigt, jeg har kun rosende ord om denne gentleman. Angående James, så ville jeg ikke have, at han rejste. Han ønskede at spille mere og det kunne jeg godt forstå. Jeg har aldrig haft problemer med James, det er kun noget, I ønsker at sige. Han havde brug for at spille mere og det var den eneste grund. Men det gælder jo ikke kun for ham. I år er der sket det samme for andre spillere, som er havnet på bænken. Det er det forbandede ved at være træner. James vil være motiveret, fordi han er fodboldspiller og ønsker at spille en god kamp, ikke for at bevise noget over for mig. De, som tror at jeg har noget imod James, tager fejl. Han er en stor spiller.

Seneste artikler...