Ture til Tyskland betyder pokaler
De seneste fem Champions League triumfer, har Real Madrid undervejs ekspederet et tysk mandskab ud af turneringen. En tendens som gerne må forsætte i aften.
I 1999/2000-sæsonen var aftenens modstander Bayern München, som blev sendt ud af semifinalen af Vicente Del Bosques tropper, inden Valencia blev slået 3-0 i finalen.
I 2001/2002-sæsonen var det igen Bayern München som trak det korteste strå. Denne gang i kvartfinalen. Finalen bød også på mødet med et tysk mandskab, Bayer Leverkusen, som måbende kunne se til, da Zidane scorede det berømte sejrsmål på Hampden Park i Glasgow.
2013/2014-sæsonen. 12 år var gået uden Champions League-titler til kongeklubben inden Ancelottis tropper vandt den berømte La Decima i 2014. Her lavede Real Madrid et tysk hattrick, da både Schalke, Dortmund og Bayern München blev slået på vejen mod sejren. Atletico blev besejret i finalen.
2015/2016-sæsonen blev Zidanes første Champions League-triumf som træner. Her blev Wolfsburg slået på vej mod endnu en sejr over lillesøster i finalen.
2016/2017-sæsonen blev Bayern München igen slået i kvartfinalen, inden Juventus blev sat på plads 4-1 i finalen.
Omkring 4000 Real Madrid-fans vil i aften være på plads på Allianz Arena, hvor man håber at kunne gøre kunststykket efter fra de seneste fem triumfer.
