Ramos: Vi taler på banen

Sergio Ramos var i går den udvalgte spiller til at møde international presse forud for aftenens CL-brag mod Bayern München og han havde en klar besked til tyskerne, som har haft travlt med at skræppe i pressen om den lidt heldige sejr for en uge siden:

- Vi har den allerstørste respekt over for alle, men det er ikke ligegyldigt, hvad der bliver sagt. De har vores allerstørste respekt og vi er mere til at tale på banen. Real Madrids historie er tydelig og de som tvivler, må gå en tur i arkivet, vi har gjort en stor indsats i opgørene mod dem og vi ønsker at det fortsætter på den måde. Vi læner os ikke tilbage, vi ønsker at starte forfra og gå på banen som stod der 0-0.

Og man vil bruge erfaringerne fra opgøret mod Juventus, hvor det var tæt på at gå galt:

- Efter det, der skete i kvartfinalerne, lærer man en del af de dårlige erfaringer. Det var en opvækning i rette tid, som blev modtaget godt.

Sergio Ramos kom også med en direkte opfordring til tilhængerne om at vise støtten i aftenens kamp:

- Jeg vil gerne udnytte lejligheden med en opfordring til Estadio Santiago Bernabéu. De store kampe er konstrueret med hjælp fra stadion. Det er en præmie for os at kunne spille en afgørende kamp på hjemmebane, vi har brug for den glæde og støtte. Jeg har oplevet disse magiske aftener, hvor jeg har følt den støtte fra tilhængerne, som ikke mange spillere kan stå imod.

Real Madrid kan skrive historie ved at spille sig i den 3. finale i træk og det går ikke ubemærket hen hos anføreren:

- Jeg tillægger det stor betydning. Vi gør det let, som ser umuligt ud. Det, som ingen har opnået. Det ser flot ud, at vi har muligheden for at vinde 3 CL-titler i træk, det motiverer os dagligt, at vi kan slå rekorder. Måske får vi anerkendelse for den værdi, det har, i morgen.

Seneste artikler...