Lettede spillere fejrede finaleplads med tilskuere

Det var en flok lettede spillere, som i går efter Cuneyt Cakirs slutfløjt kunne falde hinanden om halsen og fejre, at man for tredje år i træk skal spille Champions League-finale.

Spillerne skyndte sig at iføre sig trøjer med teksten ”A por la K13V”, som naturligvis hentyder til, at man jagter CL-titel nr. 13 i Kiev. Den handling er straks blevet fordømt af visse Liverpool-supportere, som naturligvis heller ikke er vant til succes og på Twitter er det flydt over med kommentarer som ”Arrogant, de tror allerede, at de har slået os i finalen”….uagtet, at Liverpool ikke er kvalificeret til den endnu.

På banen fejrede spillerne det med deres tilhængere og Sergio Ramos var lynhurtigt nede ved Grada de Animación, hvor han bad om en megafon for at være med i festlighederne.

Real Madrid har nu tre uger til at forberede finalen, som bliver mod AS Roma……..eller Liverpool.

Seneste artikler...