Müller: Vores exit var ikke dommerens skyld

Thomas Müller var naturligvis skuffet over Bayern Münchens samlede nederlag til Real Madrid, men han var også helt afklaret, da han mødte pressen:

- Dommeren gjorde et godt arbejde, vi tabte ikke på grund af ham. Keylor Navas var fantastisk og han reddede Real Madrid i flere situationer.

Thomas Müller blev spurgt særligt ind til situationen, hvor bolden ramte Marcelos hånd i straffesparksfeltet, men den tyske offensivspiller ønskede mere at fokusere på Bayern Münchens præstation end på dommerens.

Samme ro havde Arturo Vidal og Jerome Boateng ikke under kampen. Førstnævnte eksploderede på Twitter med kommentaren: ”Igen. Lortedommer”.

Seneste artikler...