Heynckes: Real Madrid kan takke Keylor Navas

Jupp Heynckes stod i går for sidste gang i spidsen for et hold i europæisk sammenhæng og han var naturligvis ærgerlig over, at han ikke får finalen med:

- Hvis man ser på de to kampe, mener jeg, at vi var de bedste. Det er en stor skuffelse ikke at nå til finalen. Det var en kamp på verdensklasse-niveau. De kan takke Keylor Navas, for han var spektakulær. Han havde nogle fantastiske redninger. Det er meget svært, når vi giver gaver væk…mit hold havde en fantastisk attitude og vi skal nok rejse os igen. Real Madrid på hjemmebane blev begrænset til at leve på kontra. Vi spillede rigtig godt og uden hensyntagen til de mange skader, som vi havde.

Om Real Madrids chancer i finalen, sagde han:

- Det bliver en meget lige finale, hvor alt kan ske.

Og så slog han fast, at han endegyldigt er færdig som træner efter denne sæson:

- Jeg vender ikke tilbage til en trænerbænk og det har jeg det godt med. Det er ikke mange 72-årige, som begiver sig ind i sådanne eventyr. Jeg har ingen særlig følelse omkring mit stop, men jeg er skuffet over resultatet. Det uafgjorte resultat var som et nederlag for os. Jeg arbejder med en gruppe med karakter og jeg er ked af det på deres vegne. Fodbolden gav os ikke den præmie, som vi fortjente.

Seneste artikler...