Real Madrid-spillere har fået dyrt ur

Real Madrids spillere har nu fået præmien for sidste år at have vundet Champions League for andet år i træk.

Og det bliver intet mindre end et Rolex Submariner Date, som nu skal pryde spillernes håndled og det er et ur, som normalt koster 24.000 € stykket. Men fordi Real Madrid har købt 30 styk til spillere og trænerstab, så har man fået 10.000 € i rabat pr. stk.

Uret er blåt som alle andre i denne serie, men man har fået indgraveret La Duodécima i uret, således at det er helt unikt.

Real Madrid betalte ifølge regnskabet i alt 70 millioner € til spillerne i præmiepenge til spillerne for mesterskabet og Champions League og hvis Real Madrid genvinder turneringen er der 600.000 € til hver spiller.

Real Madrids spillere fik også et ur, da man vandt La Décima i Lissabon. Dengang var det af mærket Radiomir Panerai GMT Oro Rosso til en værdi af 30.000 €.

Og i 2014 forærede Cristiano Ronaldo et Bulgari-ur til samtlige spillere og trænerstab som anerkendelse for deres støtte til hans individuelle titler.

Seneste artikler...