Assist-rekord til Lucas Vázquez

Lucas Vázquez er inde i en god periode i Real Madrid, hvor han foreløbig har spillet 49 kampe i denne sæson.

I dem er det blevet til 11 assists og dermed stikker han sin egen personlige rekord fra sidste sæson, hvor det blev til 10 assists. Oplæggene fordeler sig på 7 i LaLiga, 2 i CL, 1 i Copa del Rey og 1 fra VM for klubhold.

Det er Cristiano Ronaldo, som har haft størst fornøjelse af Lucas Vázquez´ oplæg, idet portugiseren har scoret 3 mål efter forarbejde fra spanieren.

Lucas Vázquez fik debut for Real Madrid den 12. september 2015 og han har spillet 132 kampe, hvor det er blevet til 28 assists og 16 mål.

Seneste artikler...