Tidligere Barcelona-spiller: Neymar til Real Madrid ville ikke komme bag på mig

Rygterne om Neymar til Real Madrid er igen blusset op, hvorfor flere og flere byder sig til med en kommentar. 

Barcelonas tidligere brasilianske midtbanespiller, Edmilson, bliver ikke overrasket, hvis Neymar skifter tilværelsen i PSG ud med Real Madrid allerede denne sommer, om end brasilianeren var overrasket over, at sin landsmand i første omgang valgte at søge væk fra Barcelona

- Det overraskede mig rigtig meget, at Neymar skiftede til PSG, men han havde tydeligvis sine bevæggrunde. Som det ser ud lige nu, ville jeg ikke blive overrasket, hvis han er at finde i Real Madrid efter VM-slutrunden. 

Neymar har siden sit mærkværdige skifte til PSG været sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid. Der har ellers været stille omkring Neymar, men nu spirer rygterne imidlertid igen om et muligt skifte til Real Madrid og skal man tro bulletinerne i den internationale presse, så er brasilianeren absolut ikke tilfreds med tilværelsen i den franske hovedstadsklub.

PSG-stjernen blev hentet til fransk fodbold for svimlende 222 millioner euro sidste sommer og det er nok i den størrelsesorden, Florentino Perez skal punge ud, hvis Neymar igen skal brillere i spansk fodbold.

Seneste artikler...