Umiddelbart ikke alvorlig skade til Cristiano Ronaldo

Cristiano Ronaldo måtte lade sig udskifte i pausen af gårsdagens El Clásico, men umiddelbart er hans finale-deltagelse i Champions League ikke truet.

 

Det så ellers grimt ud, da portugiseren vred om på foden i forbindelse med udligningen til 1-1 efter et kvarters spil, men efter lidt behandling kunne han dog fortsætte kampen halvlegen ud, hvorefter han blev udskiftet for ikke at risikere yderligere.

 

Efter kampen sagde Zidane:

- Han har det ikke godt lige nu, men jeg forventer, at han er med i CL-finalen. Han mente ikke selv, at det var noget alvorligt.

 

Cristiano Ronaldo bliver scannet senere i dag, men man forventer, at der blot er tale om et let vrid.

 

Seneste artikler...