Zidane ventede på Iniesta
I går var Iniestas sidste Clásico-kamp. Efter sæsonen drager Barcelona-legenden mod Kina, hvilket fortjent har medført en masse roser til den teknisk begavede midtbanespiller.
Efter gårsdagens kamp var blevet fløjtet af, stod Zidane og ventede i tunellen i fem minutter på Iniesta. Det gjorde han, for at give Barcelona-spilleren et kram, og ønske ham held og lykke i fremtiden.
Zidane har aldrig lagt skjul på sin begejstring for Barcelona-anføreren. Til pressemødet inden kampen, kaldte Zidane Iniesta for ”mere end bare en spiller,” og for en uge siden, udtalte franskmanden, at Iniesta burde have vundet Ballon d’Or.
