Hernández Hernández ignorerede sin fjerdedommer

Duellen, der førte til gårsdagens største dommerfejl, som alle medier taler om dagen derpå. Foto: AS.com.

Hernández Hernández er blevet debatteret, diskuteret og latterliggjort dagen derpå, efter en forfærdelig dommerpræstation i såvel Real Madrid som Barcelonas øjne. Dette med rette.

I dag skriver den spanske sportsavis AS sågar, at gårsdagens udskældte dommer ignorerede sin fjerdedommer, der havde bedre udsyn til duellen mellem Varane og Suarez, hvor der tydeligt blev begået frispark på Real Madrids franske forsvarsspiller, hvilket Barcelonas 9'er allerede var ude og bekræfte i går med ordene "der var frispark på Varane, da jeg spændte ben for ham, men dommeren besluttede at lade spillet fortsætte". 

Fjerdedommeren, i skikkelse af Ricardo Escudero Marín, skulle angiveligt i to tempi have forsøgt at give Hernándezz Hernández besked om forseelsen over den radiolinje, som dommerne kommunikerer igennem, men uden held til stor ærgelse for hele Real Madrid-lejren. 

Emilio Butragueño var da også en anelse misfornøjet med dommerens indflydelse på kampens resultat umiddelbart efter kampen:

- Vi kan ikke lide at drage dommerne ind i debatten, men der var to episoder, der i sidste ende blev udslagsgivende for kampens resultat; først straffesparket (på Marcelo, red.) som dommeren overså, men som jeg ikke kan forstå, hvordan linjedommeren kunne overse, da han stod i en fordelagtig position til hændelsen. Og så var der Barcelonas anden scoring, hvor vi står tilbage med følelsen af, at der blev begået frispark på Varane, siger Butragrueño ifølge AS efter gårsdagens kamp.

Der er kun tilbage at konstatere, at fjerdedommeren observerede det samme som Butragueño i duellen mellem Varane og Suarez.... Hernández Hernández vendte imidlertid bare det blinde øje til.

Seneste artikler...