El Clásico får efterspil for Barcelona
Søndagens El Clásico får nu en efterregning for Barcelona.
Gennem kampen blev Real Madrid nemlig mødt af grov hån fra tilskuerrækkerne, heriblandt ”Puta Madrid” og også grovere ytringer, som for eksempel ”Tramp på ham”, da Cristiano Ronaldo lå til behandling efter sin udlignende scoring.
Hånen kom især fra Barcelonas ”Grada d´Animació”, som styres af klubbens ledelse og det er blevet bemærket af LaLigas kamp-ansvarlige til opgøret, som nu har indberettet det og derfor kan Barcelona forvente en bøde.
