Spillerudtalelser fra gårsdagens nederlag

Real Madrid tabte gårsdagens svære udebanekamp med 3-2 på Ramón Sánchez Pizjuán til Sevilla, hvor madrilenerne kan se tilbage på en god indledning på kampen samt en fin anden halvleg, der sagtens kunne have sikret Real Madrid minimum ét point, men Sergio Ramos brændte som bekendt et af sine to straffespark. 

Der var også fin tilfreds at spore blandt spillerne, som udtalte sig til den spanske presse umiddelbart efter gårsdagens kamp.

Nacho:

- Vi startede kampen godt ud, dominerede bolden og skabte enkelte chancer. Vi var komfortable på banen, men alligevel var vi bagud ved pausen på mål, hvor Sevilla fangede os i ubalance. Vi mistede momentum efter de scoringer, hvor vi ikke var skarpe nok. Gutterne med få minutterne i benene spillede godt. Det er et svært sted at spille, men vi havde flere gode chance og brændte endda et straffespark. Det var de små marginaler, der kostede os, men Sevilla skal have ros for at spille en stor kamp. Det var bare ikke vores dag.

Borja Mayoral:

- Det var bittert. Vi havde kontrol på kampen og spillede ikke dårligt. Vores mål er at vinde de resterende kampe i La Liga for at slutte så højt som muligt i tabellen og tanke selvtillid frem mod finalen i Kiev. Jeg håber, vi kan vinde Champions League - det er virkelig en fantastisk turnering. Jeg arbejder hårdt hver dag, så jeg er klar, når chancen byder sig og kan hjælpe holdet med godt spil og mål.

Jesús Vallejo:

- Jeg forsøger at spille op til mit bedste, når jeg får muligheden for at bevise mig og jeg var tilfreds med min indsats i dag (i går, red.), fordi jeg altid giver mig 100%. Vi skruede op for tempoet i anden halvleg, men manglede det sidste for at vende kampen på hovedet. Vi spillede med den samme intensitet og koncentration som vi plejer, men denne gang gik det ikke vores vej. Vi har en kamp igen på lørdag mod Villarreal, og det er den vi fokuserer på nu, så vi kan tanke selvtillid frem mod Kiev. 

Seneste artikler...