ESPN: Real Madrid kigger på colombiansk midtbanespiller

Rygterne begynder stille og roligt at tage til i styrke i og omkring Real Madrid.

Det er tydeligt at mærke, at sommeren nærmer sig med hastige skridt. Rygterne bliver flere og flere. Den ene dag er det Neymar. Den næste dag er det, hvem der skal erstatte Navas og den tredje dag er det, hvem der skal være Real Madrids nye angrebsstjerne.

ESPN erfarer imidlertid, at Real Madrid er på jagt efter noget mindre pompøst. Således mener mediet at vide, at Mateus Uribe, der til dagligt huserer på den centrale midtbane i mexicanske América, er på blokken i Real Madrid.

Den 27-årige colombianer har kontrakt med sin mexicanske arbejdsgiver frem til 2020, men er kun vurderet til små fem millioner euro, hvilket er småpenge på dagens marked. Uribe har syv landskampe på sit CV og skal bruge sommerens VM-slutrunde til at overbevise Real Madrid og andre eventuelle bejlere om, at det er klogt at investere penge i colombianerens kvaliteter.

Uribe har i indeværende sæson scoret fine 11 mål i 31 kampe på tværs af alle turneringer i Sydamerika.

Seneste artikler...