Real Madrid i samarbejde med Oliver Kahn
I sin aktive karriere var Bayern Münchens Oliver Kahn den absolutte yndlings-aversion blandt Real Madrid-tilhængerne og tyskeren lignede da heller ikke en person, som var særligt venligt stemt mod Real Madrid.
Men tiden går og nu skal parterne pludselig til at arbejde sammen. Goalplay, som er ejet af Oliver Kahn har nemlig indgået en aftale med Fundación Real Madrid i Tyskland og mat organisere flere fodboldskoler, hvor man skal samarbejde om udviklingen af fremtidens målmænd.
Disse fodboldskoler vil henvende sig til drenge og piger i alderen 7-14 år i Tyskland, Østrig og Schweiz.
Oliver Kahn var på besøg i Valdebebas i oktober måned, hvor Roberto Carlos viste den tyske målmand rundt og nu skal parterne altså arbejde sammen.
