Zidane: "Jeg har ikke bedt om Neymar"
Zinedine Zidane stillede op til dagens pressemøde forud for weekendens opgør mod Celta Vigo, som bliver sæsonens sidste hjemmekamp. Pressemødet bød på spørgsmål om kritik, Champions League-finalen, og de evigt tilbagevendende spekulationer om Neymar.
Om opgøret mod Celta Vigo: "Det er en skam, men det er rigtigt, at det er sæsonens sidste kamp på Santiago Bernabéu. Vi ønsker at give vores fans den sidste glæde ved at vinde kampen. Det fortjener de. Det er det, vi skal forsøge; at give alt for at glæde alle de mennesker, som kommer. "
Om en CL-sejr: "Det er gået, som sæsonen er gået. Vi startede fænomenalt og vandt tre titler, to i begyndelsen af sæsonen og derefter VM for klubhold. For os har det været lidt værre i Copa del Rey og i La Liga. Nu er vi i finalen i Champions League. Vi ønsker at give alt for igen at forsvare vores titel og forsøge at vinde en Champions League; en titel som alle ønsker at vinde. Forleden dag talte jeg om ligaen, at ligaen er kompliceret og den sværeste at vinde. Selvfølgelig, der er 38 spillerunder. Men Champions League er det største. Det er en titel, som alle vil have. Og vi skal spille den tredje finale i træk. Det er meget smukt. "
Om kritik: "Problemet er, at det er ukontrollabelt, det er en del af vores liv, vi arbejder, og vi må acceptere, at være Madrid, og at blive kritiseret når tingene ikke går godt. De som spiller mindre, har vist karakter, og de har gjort det godt. De skyldige er ikke af de, der spiller mindre, det er alle, og primært mig. Det er et spørgsmål om motivation, kontinuitet. Vi er alle i samme båd, og de, der spiller mindre, har gjort det godt, selvom det er vanskeligt for dem. Det vigtigste er, hvad de gør dag for dag, og de har trænet glimrende."
Om forberedelse til CL-finalen: "Kampene spilles på samme måde. Det er sandt, at motivationen er anderledes (mellem finaler og øvrige kampe, red.), men ved at spille kampe forbereder man sig godt på intensiteten. Vi gør altid vores bedste, og arbejder efterfølgende til træning med ting som kan forbedres med bolden. Fysisk har vi været meget gode hele sæsonen. Vi træner ikke fysisk bare for at gøre det; jeg interesserer mig i bolden."
Om Zidanes karrieremæssige afhængighed af finalen: "Hverken eller. Ligegyldigt hvad der sker, er jeg positiv, og jeg tænker kun på at gøre alt for at vinde. Her er det kun resultaterne som gælder.
Om kemi mellem Neymar og Cristiano: "Jeg ved det ikke, det er ikke det jeg skal tale om i dag. Jeg er optaget af, hvem jeg har nu. Efter sæsonen tales der med klubben, vi ser hvad vi kan gøre og laver ændringer derefter. De gode spillere kan altid spille sammen. Der blev også sagt, at jeg ikke kunne spille sammen med Djorkaeff (tidligere fransk landsholdsspiller, red.), ”Vrøvl” tænkte jeg, vi vandt VM. Ude for banen ved jeg ikke, men på banen er der kemi mellem de gode spillere. Det hedder ’kemi’, ikke? Dejligt ord!"
Om Zidane havde forventet tre finaler i træk: "Nok ikke, men som jeg sagde før, jeg er meget positiv med mit arbejde. Jeg kan lide, hvad jeg gør, og når du overtager et hold som Madrid, tænker man at jeg naturligvis kunne vinde. Jeg har gjort det som en spiller, så hvorfor ikke også som træner?”
Om Neymar-forhandlinger: "Jeg ved ikke om man taler med Neymar. Jeg tror det ikke, for vi er alle fokuserede på resten af sæsonen. Jeg har ikke bedt om Neymar, for jeg tænker blot på at afslutte sæsonen."
Om Neymar-snak forstyrrer truppen: "Nej, det sker hele tiden. I er her for at skrive, og intet ændrer sig. Vi står foran en finale og vi er kun fokuseret på den, og det er det. Nu er der to kampe til at forberede os med, og vi kommer til at gøre det godt."
Om forsvarssituationen: "Jeg tror ikke, vi skal forberede os særligt i forsvaret. Man skal forsvare godt for at spille en god kamp, men vi er meget gode med bolden. Selvom vi har indkasseret mange mål, snakker alle om, at problemet er forsvaret, men jeg ser det ikke sådan. Vi kan forbedre os og lukke færre mål ind, ja, men forsvaret er solidt, jeg er tilfreds med det. Vi spiller med et godt angreb, men vi skal nok forberede os."
