Real Madrid-profiler tilbage på træningsbanen

Cristiano Ronaldo afsluttede problemfrit i går sin anden træning med resten af Real Madrid truppen, efter han i opgøret mod FC Barcelona forstuvede anklen. Det skabte tvivl om den portugisiske stjernes form forud for årets Champions League finale, men det rapporteres at Ronaldo allerede er tilbage i god form.

Efter at have siddet over mod Sevilla og Celta Vigo så forventes det, at Cristiano Ronaldo starter inde i sæsonens sidste La Liga kamp mod Villareal. Ronaldo selv ønsker spilletid forud for finalen, og er derfor blevet enige med Zidane om at stjernespilleren medvirker i startopstillingen mod Villareal.

En anden profil som forventes tilbage i kampform er 26-årige Carvajal. Højre backen har lidt af muskelproblemer siden Champions League semifinalerne, men ligesom Cristiano Ronaldo, så har Carvajal deltaget i de to seneste træning. Også han forventes at starte i opgøret mod Villareal, og dermed vil de to nøglespillere for Real Madrid være kampklar til sæsonens vigtigste opgør d. 26 maj.

Seneste artikler...