La Gazzetta dello Sport: Buffon på listen i Real Madrid

Gianluigi Buffon tager til sommer officiel afsked med Juventus efter 17 år i den italienske storklub.

Forude venter flere eventyr for den 40-årige målmand og ifølge La Gazzetta dello Sport er selv Real Madrid interesseret i den aldrende målmand, som dog stadig må betegnes som en af verdens bedste. Rygtet kan være lidt svært at tro på, men det kan måske give mening, hvis man betragter italieneren som en midlertidig løsning i den kommende sæson, hvorefter man kan hente eksempelvis Thibaut Courtois på en fri transfer i Chelsea.

Men også andre klubber meldes interesserede, heriblandt både Liverpool og Paris SG. Real Madrids finale-modstander i Champions League har ikke den store tiltro til Simon Mignolet, mens Paris SG også har sine betænkeligheder ved Alphonse Areola og Kevin Trapp.

Ifølge La Gazzetta dello Sport har Buffon dog også tilbud fra flere MLS-klubber i USA, mens han har takket nej til et tilbud fra Boca Juniors i Argentina.

Seneste artikler...