Real Madrid inviterede pressen - Del 2

Real Madrid afholdte i dag den såkaldte ’Open Media Day.’ Her havde klubben inviteret pressen. De fremmødte journalister fik lov til at overvære træningen samt til at interviewe flere af spillerne efterfølgende. Madridista.dk bringer her, hvad de forskellige spillere havde at fortælle, forud for lørdagens Champions League-finale i Kiev.

Ramos: "Det er et historisk øjeblik, og jeg håber vi kan løfte vores tredje Champions League-trofæ i træk. Vi har et klassisk hold, og det sal vi anerkende. Vi vil kæmpe alt hvad vi kan for at bringe trofæet til Madrid. Vi har slået meget svære modstandere på vejen hertil, og vi fortjener at være her. Vi har endnu en mulighed for at forsvare vores titel, og den kommer efter hårdt arbejde. Vi er kommet til finalen, og vi har det godt. Der er en god atmosfære omkring holdet, og vi kæmper alle for det samme mål, og det er det der gør forskellen for os."

Navas: En finale er en stor chance. At nå finalen er meget svært. Det er et privilegie vi har, og vi skal få mest muligt ud af det. Det er den tredje finale i træk, og holdets fjerde på fem år. Vi er meget glade for at kunne vinde den 13. Champions League-titel, og vi vil give alt vi har. Vi tror på os selv, ser fremad, og håber at nyde hvad weekenden bringer sammen med vores fans."

Isco: "Det er en ære at spille endnu en finale i Champions League med Real Madrid. Vi ønsker at spille godt, så fansene vil nyde det, vi vil have pokalen. Fysisk har jeg det godt. Jeg havde en skade i skulderen, og skulle arbejde med det i tre uger, men jeg arbejdede godt, og kom tilbage så godt jeg kunne. Dette hold er historisk, der er ingen grænser og jeg håber vi kan fortsætte med at bringe glæde til fansene. Nøglen for os er er være fokuserede. Vi ved at vi har en meget talentfuld og bred trup, men det er kun 11 der kan spille. Nøglen for os er, at vi alle er klar til at spille, så træneren kan stole på hele truppen."

Lucas: "Vi bliver stærkere. Dette er den afgørende del af sæsonen og vi gør det bedre, og det er godt for alle involverede. Vi skal gribe chancen for at skrive historie. At vinde tre Champions League-titler i træk, er hvad vi ønsker. Tingene er gået godt for os på det seneste, og hvis jeg kan hjælpe holdet, ville jeg være meget begejstret."

Mayoral: "At nå Champions League-finalen, for et hold som vores, er virkelig en drøm. Jeg elsker hver dag jeg tilbringer her, og jeg håber vi kan vinde på lørdag. Hvis vi vinder, skriver vi historie. Jeg er kommet tilbage dene sæson, og jeg har nydt det, og jeg har lært af de bedste. Der har været et læringskurve i denne sæson. At score mod Dortmund var stort, for det var første gang jeg startede inde i en Champions League-kamp. Det glemmer jeg aldrig."

Vallejo: "Det er en stor udfordring for klubben og for vores fans. Det har været et fantastisk år, min første Champions League-kamp var et stort øjeblik for mig. Jeg fik kuldegysninger da jeg hørte hymnen, for der er meget arbejde der har ledt op til dette. Finalen vil være en stor kamp, og vi er forberedte. Vi skal være intense, være koncentrerede og give alt."

Seneste artikler...