McManaman: Zidane skal blive i klubben for evigt
På trods af at han har vundet to Champions League-titler som træner for Real Madrid, bliver Zidanes betydning for Real Madrid undervurderet, mener den tidligere Real Madrid- og Liverpoolspiller, Steve McManaman.
Den 45-årige træner har vundet otte titler siden han tog over for Rafa Benitez i januar 2017, og kan være på vej til at vinde sit niende trofæ på lørdag, mod Liverpool i Kiev.
Steve McManaman har rost Real Madrids fortsatte succes i Europa, og han mener at Los Blancos evne til at vinde trofæ efter trofæ, med få omkostninger, er en utrolig bedrift.
"De giver ham (Zidane, red.) ikke nok kredit. Han overtog et dysfunktionelt hold i problemer, spillerne var ikke glade før han kom, og ny har han vundet to Champions League-titler. Hvis Pep Guardiola gjorde det, ville folk rose ham til skyerne."
"Prøv at forestil dig at vinde Champions League tre gange... Med alle de penge der er i fodbolden i dag, har Zidane brugt relativt lidt, og det er virkelig utroligt."
Selvom Real Madrid har haft en skuffende sæson i ligaen, mener McManaman at Zidane skal blive i klubben for evigt, og han roser hans evne til at kontrollere holdets store egoer.
"Nogle trænere er ikke særlig proaktive, det oplevede jeg da jeg spillede under Vicente del Bosque. Han var ikke en "skriger" eller en stor arkitekt med komplicerede træningssessioner, men han holdt alle glade, og alle vidste hvor de stod. Han holdt kraftfulde taler, og han lod lederne lede omklædningsrummet, og Zizou virker til at have den samme tilgang."
"Jeg siger ikke de har store egoer, men de er superstjerner, nogle af de bedste i historien, og så skal man have en speciel karakter til at kontrollere dem. Zidane burde være der for evigt, efter det han har opnået."
