Real Madrid afviser to bud på Asensio
Real Madrid har modtaget to bud på Asensio, begge lydende på 150 millioner euro. Klubben har naturligvis valgt at afvise begge, og Asensio’s agent Horacio Gaggioli udtalte i den forbindelse i et interview til spansk radio at Asensio har en ”ekstraordinær fremtid”.
Uden at navngive de to klubber bag buddene indrømmede han dog, at de begge var Premier League-klubber. I den forbindelse sagde han også, at det var ikke noget nyt, at store klubber udviste interesse for at skrive under med den spanske landsholdsspiller, på trods af hans frikøbsklausul på hele 700 millioner euro.
Det er heller ikke første gang Asensio selv har sagt nej tak til andre storklubber. Sidste sæson var der stor interesse i det relativt unge talent, men til Real Madrids store glæde ønskede han altså at blive i klubben, som for øvrigt mener at de i ham, har en spiller med potentiale til at vinde Balon D’or i fremtiden.
Horacio Gaggioli talte i interviewet også om, hvordan Real Madrid og Florentino Pérez var hurtigst på aftrækkeren i kampen om at vinde Asensio’s underskrift før han kom til Madrid: ”Bartomeu (red. Barcelona’s præsident) vidste at det var en fejl at miste ham, men her var Florentino hurtigere, og den slags sker i livet”.
Horacio roser også Asensio’s overblik samt evne til at spille mange forskellige positioner, og sammenligner hans positionsmæssige flexibilitet på banen med den af spillere som Messi og Iniesta.
