Egyptisk advokat kræver 1 milliard € i kompensation
Det hændelige sammenstød mellem Sergio Ramos og Mohamed Salah, som førte til at sidstnævnte uheldigvis måtte udgå fører nu til, at en egyptisk advokat, Bassem Wahbar, sagsøger den bomstærke spanier for et beløb svarende til 1 milliard €.
Advokaten vil kompenseres for de fysiske og psykologiske skader, som Sergio Ramos´ handling påførte det egyptiske folk og han siger til engelske Independent:
- Ramos skadede bevidst Salah og det skal han straffes for. Jeg har sendt et krav til FIFA. Jeg beder om en kompensation, som kan overstige 1 milliard € for de fysiske og psykiske skader, som blev påført Salah og det egyptiske folk.
Bassem Wahbar vil donere pengene til fonden Long Live Egypt.
