Bales bejlere



Gareth Bale blev dagens store helt, da han på flotteste vis saksesparkede Real Madrid til Champions League-triumf i Kiev. Bale startede kampen på bænken - noget som ikke er holdbart i længden for den walisiske verdensstjerne. Straks efter kampen meldte Bale ud, at han er nødt til at spille hver eneste uge, og derfor vil snakke med sin agent i sommerpausen, for at finde en løsning på sit problem. Tre klubber skulle stå klar i kulissen til at overtage hurtigløberen, hvis græstpæppet på Bernabéu skal skiftes ud med et nyt: Manchester United, Tottenham og Bayern München.

Manchester United:
Allerede mandag meddelte de engelske aviser på forsiden, at United skulle være klar til at overtage waliseren til sommer. De røde djævle har længe været beundrere af Bales kvaliteter, og skulle være indstillet på at betale 140 millioner euro for ham. Samtidig vil de tredoble Waliseren løn, således at han vil kunne hæve en nettoløn på 30 millioner euro om året. Tirsdag begyndte Independent at nævne, at Bales tidligere klub, Tottenham, også skulle være interesseret.

Tottenham:
Hvis Bale skal returnere til den nordlige del af London, vil det angiveligt betyde, at han skal acceptere en lønnedgang. Cardiff Express meddeler, at Tottenham skulle være interesserede i matche Bales 11 millioner euro om året, men han vil gå glip af diverse reklame aftaler, som er bundet til Real Madrid. Spurs føler sig dog overbeviste om, at de godt kan lokke deres tidligere spiller tilbage i folden, med udsigten til at blive den store stjerne og få masser af spilletid.

Bayern München:
Allerede i april rapporterede AS, at Bayern München skulle være interesserede i at strække sig langt, for at sikre den 28-årige spillers signatur. Dengang afviste Bale ikke et skifte til Sydtyskland, og udtalte dengang, at det var en ære at blive kædet sammen med Bayern. Problemet skulle dog være den pris, som Real Madrid forlanger for Bale, nemlig 150 millioner euro. En pris som tyskerne angiveligt mener er for høj.

Bale skulle heller ikke være afvisende over for at blive i Real Madrid. Lønnen skulle ikke være et problem, men han kræver vished fra Florentino Pérez og Zidane omkring, at han vil få spilletid. Samtidig skulle han være skuffet over ikke at nyde den samme stjernestatus, som spillere som Benzema, Ronaldo og Ramos har i klubben.

 

Seneste artikler...