Spillerne reagerer på Zidanes afsked
Ramos og Zidane med Champions League-trofæet. Fra Ramos Twitter-profil.
Det var noget af en bombe der blev smidt i dag, da Zidane valgte at stoppe som cheftræner for Real Madrid. Bomben har medført en masse kommentarer fra flere af de chokerede Real Madrid-spillere på de sociale medier. Her bringer Madridista.dk hvad spillerne skriver:
Ramos:
”Mister, som spiller og nu som træner vælger du at stoppe på toppen. Tak for to og et halvt års samarbejde, kærlighed og venskab. Du tager afsted nu, men dit eftermæle vil være her for evigt. De seneste år, har været et af de mest succesfulde kapitler i vores elskede Real Madrids historie.”
Cristiano Ronaldo:
”Jeg er stolt af at have været din spiller. Mister, mange mange tak.”
Isco:
”Det har været en ære at arbejde sammen med dig, at lære fra dig hver eneste dag, og at vinde trofæer sammen. Du formåede at gøre dette hold historisk. Jeg ønsker dig alt det bedste i fremtiden.”
Carvajal:
”Jeg vil gerne sige tak for de seneste to og et halvt år. Du har været fantastisk professionel, ligesom resten af din stab har været det. Jeg har lært meget både som spiller og person af dig. Jeg ønsker dig alt det bedste. Tak Zidane.”
Marcelo:
”Mister Zizou, jeg har lært så meget ved din side. Jeg har som et lille barn nydt at lære af dig, ved hver eneste træning og har lyttet til hvert eneste råd du har givet mig. Du er noget specielt for mig. Du har skabt historie med dit arbejde, din passion og frem for alt, din ydmyghed. Tak.”
Lucas Vazquez:
”Det har været en sand fornøjelse at spille under dig. Du er en legende som spiller og nu også som træner. Det har været en ære at lære og vinde ved din side. Jeg ønsker dig alt det bedste. Tak, vi ses snart.”
Casemiro:
”Jeg har ingen ord der kan beskrive, hvor meget du har gjort for dette hold og for klubben. Du har været en ære og et privilegie at have mit idol som træner. Jeg er for evigt taknemmelig, Zizou.”
Arbeloa:
”Jeg ved, hvor svært det er at sige farvel Real Madrid. Ingen i klubbens historie, har gjort det bedre end dig. Nu kan jeg kun bede om et lommetørklæde og takke dig for, at vi kunne nyde din magi så længe det varede. Kom snart tilbage.”
Javier Tebas, LaLiga-præsident:
”Jeg vil gerne takke Zidane for det arbejde og enorme talent han har lagt i Real Madrid. Hans ord omkring at hans største triumf var LaLiga-sejren er en fantastisk anerkendelse af LaLiga. Det er den bedste liga i verden.”
