Ronaldo Nazario vil købe Valladolid for 30 mio. euro

Ifølge brasilianske medier, er den tidligere Real Madrid-angriber Ronaldo Nazario, tæt på at sikre sig købet af den spanske Segunda División-klub Valladolid.

Hermed er den brasilianske legende ikke langt fra at vende tilbage til fodboldens verden, i denne administrerende rolle som han pønser på at påtage sig gennem købet af klubben. Mange legender vælger at blive trænere i deres umiddelbare tilbagevenden, men her har Ronaldo altså i et interview med La Folha de Sao Paulo udtalt, at han ønskede at gøre noget ”innovativt”, og dermed i stedet købe et hold i den næstbedste række i enten England eller Spanien. ”Jeg tror jeg er klar til den udfordring”, siger han i interviewet.

Det er den brasilianske avis ”O Globo”, som bringer nyheden om købet, og som skriver at prisen vil ligge omkring de 30 millioner euro.

Ronaldo har allerede en vis erfaring med at være en indflydelsesrig person i en fodboldklubs ledelse. I 2014 blev han nemlig medejer af Fort Lauderdale Strikers fra den nordamerikanske fodboldliga. Han endte dette samarbejde i 2017, da han solgte sin andel i klubben, som var på 20 procent. Nu ser brasilianeren dog ud til at vende tilbage til noget lignende, hvis købet af Valladolid lykkedes. Valladolid’s nuværende klubpræsident Carlos Suárez, ejer på nuværende tidspunkt majoriteten af klubben.

Seneste artikler...