Real Madrid på plads i Liverpool for at følge Neymar

Zinedine Zidanes overraskende afsked med Real Madrid har forstærket ønsket om at føje nye markante navne til truppen og Neymar dukker endnu en gang op på rygtebørsen.

Real Madrid har således flere mand på plads i Liverpool, når Brasilien i dag møder Kroatien i den næstsidste test inden VM og blandt de fremmødte er også den mand, som for nogle måneder siden besøgte Neymar i Rio de Janeiro.

Det menes at være planlagt, at denne person, som er ukendt for offentligheden, skal holde et møde med Neymar for at få en status på genoptræningen og det sker midt i en periode, hvor Neymar selv har bedt om at få ro på forberedelserne til det forestående VM og derfor afviser enhver tilnærmelse fra Real Madrid.

Men det regnes dog fortsat for sikkert, at Neymar har et ønske om at komme til Real Madrid og derfor menes det også, at Neymar Senior har allieret sig med en stab af forhandlere og rådgivere, som skal være med til at få Paris SG til at gå med til et salg af verdensstjernen.

Men der venter lange forhandlinger mellem parterne og Neymar ved, at han ikke skal forsøge at presse et skifte igennem, men lade forhandlingerne gå sin gang.

Dermed er der udsigt til en lang sommer på rygtebørsen…..

Seneste artikler...