Zidane fraskriver sig 18 millioner €
Zinedine Zidanes afsked med Real Madrid i onsdags betyder, at han fraskriver sig en løn på 18 millioner €, svarende til de to kontrakt-år, han havde tilbage i klubben.
For Zidane har pengene dog aldrig været den altafgørende ting og som spiller gjorde han faktisk præcis det samme, da han i 2006 bad Real Madrid om at ophæve kontrakten, fordi han ikke længere følte, at han kunne leve op til de høje krav i klubben.
Hans sidste kamp var mod Villarreal, men efterfølgende tog han til VM i Tyskland og førte nærmest egenhændigt Frankrig i finalen.
Zidane nåede at være i Real Madrid i 2½ år og bortset fra Vicente del Bosque og José Mourinho er han dermed den længstsiddende træner i Florentino Pérez´ æra.
