Real Madrid ind i kapløbet om Griezmann
Antoine Griezmann har længe været meldt på vej til Barcelona, men ifølge spansk presse har Real Madrid meldt sig ind i kapløbet om den franske angriber, som har meldt ud at der er en afklaring på hans fremtid inden VM går i gang.
Den franske angriber blev udsat for en decideret pibekoncert i sidste hjemmekamp i LaLiga og det har fået ham til at tvivle på fremtiden i Atlético Madrid, hvor han ellers har haft stor succes.
Barcelona har længe lignet en kommende arbejdsgiver, men præsident Bartomeu har angiveligt endnu ikke gjort mine til at få forhandlingerne færdiggjort, angiveligt fordi man frygter en straf fra FIFA for at overtræde Financial Fair Play efter at have brugt mere end 300 millioner € på spillere som Coutinho og Dembele.
Den slags problemer roder Real Madrid ikke med og man vil have let ved at frikøbe Griezmann for 100 millioner €.
