Bayern holder øje med Mascarell

Nuværende Frankfurt-træner, Niko Kovac, skal i næste sæson træne Bayern München, og han holder i øjeblikket skarpt øje med Omar Mascarell.

Den 25-årige midtbanespiller spillede en fremragende sæson i Bundesligaen og den tyske pokalturnering, selvom den blev delvist afbrudt af skader. Han spillede så godt, at han nu er på radaren i Bayern München.

I øjeblikket er han ejet af Eintracht Frankfurt, som har betalt 1 million € for ham, men Real Madrid kan hente ham tilbage for 4 millioner € mellem d. 1. og 15. juli, og det ventes at Real Madrid vil udnytte tilbagekøbsklausulen, og at han vil tage del i opstarten hos Los Blancos.

Og selv hvis han ikke skulle blive købt tilbage af Real Madrid, har han kun et år tilbage af sin kontrakt, og det ventes derfor at Frankfurt er villige til at sælge.

Udover Bayern skulle også Hoffenheim, Villarreal, Sevilla, Schalke og Dortmund holde øje med spillerens situation.

Seneste artikler...