Schalke 04 vil købe Kovacic

Mateo Kovacic har ikke haft den mest minderige sæson i sin karriere, men alligevel er der bud fra udlandet på ham.

Således menes tyske Schalke 04 at være stærkt opsatte på at hente den kroatiske midtbanemand i den kommende sæson og man kan lokke med Champions League, takket være andenpladsen i Bundesligaen. Herudover har træner Domenico Tedesco også en plads i startopstillingen til Mateo Kovacic efter at Leon Goretzka er skiftet til Bayern München på en fri transfer.

Mens Zidane var træner i klubben var Mateo Kovacic ikke til salg, selv om han ikke blev brugt så ofte, som han kunne have ønsket sig, men nu kan situationen være en anden for Kovacic, som naturligt har et stigende ønske om mere spilletid.

Real Madrids sportslige ledelse ønsker dog at holde på Mateo Kovacic, som man anser for en vigtig spiller til fremtiden og derfor vil man naturligvis gøre sit til at holde på den kroatiske midtbanespiller, vel vidende at der vil komme mange bud på ham.

Seneste artikler...