Guti rygtes til Alcorcon

Real Madrid blev i sidste uge rystet af Zidanes afgang, og man kan nu også være på vej til at miste Guti, som i øjeblikket træner Juvenil A-holdet, da han bliver rygtet til Alcorcon.

Julio Velazquez' afgang fra Segunda-klubben gør, at klubben nu er på jagt efter en ny træner, og Guti skulle angiveligt være interesseret i at blive træner for et seniorhold på hvilket som helst niveau.

Julian Calero og Luis Miguel Ramis er også blevet linket til jobbet, og begge har tidligere været i Real Madrid.

Alcorcon ser alle tre som gode trænere, men en endelig beslutning skulle ikke være taget endnu.

De nyligt oprykkede skotske hold, St. Mirren, bliver også nævnt som en mulig ny destination for Guti, ligesom han også kædes sammen med det ledige trænerjob for Real Madrids førstehold.

Seneste artikler...